Grønne resultater og indikatorer – Københavns Universitet

Forside
Resize Print Bookmark and Share

Grøn Campus > Grønne resultater og i...

Grønne resultater og indikatorer

En forudsætning for en meningsfuld bæredygtighedsindsats er at have et billede af KU's aktuelle miljø- og klimabelastning. Det skal være tydeligt for alle, hvor der sker fremskridt, og hvor der fortsat er udfordringer.

Det grønne regnskab, som første gang blev udarbejdet for 2006, vil som led i KU's bæredygtighedsindsats løbende blive udviklet og styrket med forbedret datakvalitet og nye opgørelser. Der vil blive arbejdet med udvikling af indikatorer, som afspejler forskellige aspekter af bæredygtighed.

Hovedresultater fra KU's grønne regnskab 2010 

  • KU's energiindsats giver resultater
    Grønt regnskab 2010 viser, at KU's energiindsats fortsat viser resultater. Efter at KU's energikurve knækkede i 2009, er den positive udvikling fortsat med et pænt fald i energiforbrug pr. årsværk i 2010. Faldet betyder, at KU bevæger sig nærmere målet om en 20 % reduktion i energiforbrug og CO2-emissioner pr. årsværk i 2013, sammenlignet med 2006.

  • Resultater på centrale områder:
  • KU's samlede graddagekorrigerede energiforbrug faldet med 1,5 %
  • KU's samlede graddagekorrigerede energiforbrug pr. årsværk er faldet med 6,2 %

  • CO2-emissionen samlet er faldet med 0,5 %
  • CO2-emission pr. årsværk er faldet med 5,2 %.

  • KU's samlede elforbrug er faldet med 1,8 %
  • KU's samlede elforbrug pr. årsværk er faldet med 6,5 %

  • KU's samlede varmeforbrug er steget med 15,5 %
  • KU's graddagekorrigerede varmeforbrug faldet med 1,2 %.

I KU's grønne regnskab og i målsætningen for 2013 anvendes forbrugs- og emissionstal pr. årsværk. Dette sker for at tage højde for naturlige udsving i antallet af brugere (og dermed energiforbrugere) på KU fra år til år. I 2010 er der sket en væsentlig tilgang af studerende til KU.

  • CO2-udledningen er faldende, trods et stigende transportbehov
    Blandt KU's CO2-emissioner fra direkte energiforbrug er elforbruget den største kilde med 50 %. Dernæst følger fjernvarmeforbruget (24 %), mens transport ligeledes bidrager med 24 %. Øvrige kilder udgør under 2 % af udslippet.
    Mens udslippene fra varme- og elforbruget er faldende, øges transportens CO2-bidrag fortsat. Bidraget udgøres altovervejende af tjenesterejser med fly. Transporten udgør en udfordring for målsætningen om at nedsætte CO2-udledningen, da øgede krav til mobilitet og internationalisering gør, at transportens CO2-bidrag kan forventes at fortsætte stigningen.

  • Væksthuse, laboratorier og eksperimenter giver højt energiforbrug
    Der er store forskelle i energiforbruget på de otte fakulteter og i KU's bygninger. Dette skyldes særligt at driften af væksthuse og laboratorier er langt mere energikrævende end de bygninger som overvejende huser kontorer. Både elforbrug og varmeforbrug er op til 6-7 gange højere pr. hoved for de sundheds- og naturvidenskabelige (våde) områder, sammenlignet med de tørre områder (eks. det humanistiske fakultet).

Grønne regnskaber

2010
Samlet grønt regnskab for KU, 2010.

2009
Hovedresultater på energiområdet, Grønt regnskab for KU 2009
Samlet Grønt regnskab for KU 2009
Oversigt over energidata på KU

2008

Hovedresultater, Grønt regnskab for KU 2008.
Samlet Grønt regnskab for KU 2008.

2007

Samlet Grønt regnskab for KU 2007.