Klima > Klimakongres 2009
Klimakongres for forskere 2009
I marts 2009 afholdt Københavns Universitet en international videnskabelig kongres om de globale klimaforandringer. Kongressens har medvirket til at forberede FN’s Klimakonference (COP-15) i København.
Kongressen blev arrangeret i samarbejde med IARU-alliancen, som foruden Københavns Universitet består af 9 andre internationalt orienterede topuniversiteter.
Den videnskabelige kongres fokuserede på at komme med en sammenfatning af eksisterende videnskab og den seneste nye videnskab for at kunne pege på de nødvendige samfundsmæssige beslutninger, der skal til for at mindske påvirkningen af klimaforandringerne, og hvordan vi bedst tilpasser os den nye situation. Kongressen identificerede og pegede på tiltag indenfor videnskab, teknologi og politiske beslutninger, som er nødvendige for at sikre en bæredygtig verden i dag og i fremtiden.
Slutrapport til verdens regeringer - 6 hovedbudskaber
Her efter kongressen udarbejdedes en rapport, der vil indgå som indspil til regeringernes forhandlinger under COP15. Derudover er det også meningen, at kongressen skal sætte gang i nye videnskabelige samarbejder, formidling, uddannelsesinitiativer, teknologi m.v.
Hovedbudskab 1: Klimatendenser
Nyere observationer viser, at emission af drivhusgasser og mange klimaaspekter nærmer sig FN's Miljøpanels worst-case fremskrivninger. Mange centrale klimaindikatorer er allerede ved at overskride de naturlige variabilitetsmønstre, som nutidens samfund og økonomi har udviklet sig og trives i. Disse indikatorer omfatter den globale middeloverfladetemperatur, vandstandsstigningen, den globale havtemperatur, havisens udstrækning i Arktis, forsuringen af havet samt ekstreme klimatiske begivenheder. Hvis emissionerne fortsætter uformindsket, vil mange klimatiske tendenser med stor sandsynlighed accelerere og skabe en større risiko for pludselige eller varige klimaskift.
Hovedbudskab 2: Sociale og miljømæssige forstyrrelser
Forskersamfundet leverer mange informationer, der underbygger diskussionerne om "farlige klimaændringer". Nyere observationer viser, at samfund og økosystemer er særdeles sårbare over for selv beskedne klimaændringer, og at fattige nationer og samfund, økosystemtjenester og biodiversitet er særligt udsatte. Moderne samfund vil have svært ved at klare temperaturstigninger på mere end 2o C, og de vil sandsynligvis forårsage store samfunds- og miljømæssige forstyrrelser i resten af dette århundrede og på endnu længere sigt.
Hovedbudskab 3: Langsigtet strategi: Globale mål og tidsplaner
Hurtig, vedvarende og effektiv forebyggelse baseret på koordinerede globale og regionale tiltag er nødvendig for at undgå "farlige klimaændringer", uanset hvordan de defineres. Nedsatte mål for 2020 øger risikoen for alvorlige følger, herunder overskridelse af tipping points, og gør opgaven med at nå målene for 2050 vanskeligere og dyrere. For at opnå effektiv forebyggelse er det vigtigt at fastsætte en troværdig langsigtet pris på kulstof og vedtage en politik, der fremmer energieffektivitet og lav-CO2-teknologier.
Hovedbudskab 4: Retfærdighedsdimensioner
Klimaændringer vil nu og fremover ramme personer meget forskelligt i forskellige lande og regioner, i denne og fremtidige generationer samt i samfund og naturen. Der skal være et effektivt, velfunderet tilpasningssikkerhedsnet for dem, som er dårligst udrustet til at klare følgerne af klimaændringerne, og der skal indføres retfærdige forebyggelsesstrategier for at beskytte de fattige og mest sårbare. Takling af klimaændringerne skal ses som en integreret del af de bredere mål om styrkelse af den samfundsøkonomiske udvikling og lighed verden over.
Hovedbudskab 5: Ingen undskyldning for ikke at handle
Samfundet har allerede nu mange værktøjer og metoder - økonomiske, tekniske, adfærdsmæssige og styringsmæssige - til effektivt at takle de udfordringer, der følger af klimaændringerne. Hvis disse værktøjer ikke implementeres slagkraftigt og bredt, vil tilpasningen til de uundgåelige klimaændringer og den samfundsmæssige omstilling, der er nødvendig for at dekarbonisere økonomierne, ikke kunne opnås. En koordineret indsats for at opnå effektiv og hurtig tilpasning og forebyggelse vil skabe en lang række fordele, såsom vækst i antallet af job inden for bæredygtig energi, reduktion i de sundhedsmæssige, sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger ved klimaændringerne samt reparation af økosystemer og fornyelse af økosystemtjenester.
Hovedbudskab 6: Tag udfordringen op
Der skal overvindes en række væsentlige barrierer og gribes nogle vigtige muligheder, hvis den samfundsmæssige omstilling, der er nødvendig for at takle udfordringen fra klimaændringerne, skal opnås. Bl.a. kræves mindre træghed i de sociale og økonomiske systemer, udnyttelse af et voksende ønske i offentligheden om politisk handling i forhold til klimaændringerne, reduktion af aktiviteter, der øger emissionen af drivhusgasser og reducerer fleksibiliteten (f.eks. støtteordninger) samt skift fra ineffektiv regeringsførelse og svage institutioner til innovativt lederskab i den offentlige og private sektor og civilsamfundet. Hvis samfundet skal omstille sig til en mere bæredygtig udvikling, er det vigtigt at skabe en forbindelse mellem klimaændringer og et bredere bæredygtigt forbrug, produktionsovervejelser, menneskerettigheder og demokratiske værdier.