Klima og bæredygtighed > Nyheder > Danske skove dårligt r...
04. april 2008
Danske skove dårligt rustet, når klimaet ændrer sig
En tredjedel af de danske skove er dårligt rustet til mødet med den globale opvarmning. Det er mest grantræerne, der er i risikogruppen, når temperaturen stiger, sommernedbøren bliver mindre, og stormene tager til i styrke.
Store dele af de danske skove er klædt dårligt på til fremtidens klima. Rødgranen og Sitkagranen, der tilsammen udgør godt en tredjedel af Danmarks skovareal, står med de dårligste kort på hånden. Professor J. Bo Larsen fra Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, peger på, at der er behov for at ændre på skovene, så vi i fremtiden får mere naturnære skove, som typisk vil bestå af en blanding af træarter i forskellige aldre. Den form for skovdrift har hidtil ikke været praktiseret i større stil i Danmark, men det vil de komme til fremover.
»Vi bliver nødt til at nedprioritere vores to vigtigste nåletræer, rødgranen og sitkagranen, og i langt højere grad fokusere på naturnære driftsformer, der bedst muligt sikrer skovene mod mulige og uforudsete klimaændringer,« siger professor J. Bo Larsen.
Det er især de højere temperaturer, de voldsommere storme og reduktionen i sommernedbør, der kommer til at tage hårdt på grantræerne. Desuden er der risiko for, at nye invasive skadevoldere kommer til Danmark som følge af det forandrede klima.
Klimaskader
»De klimaændringer, vi allerede har oplevet, har givet en række træer problemer. Særligt ved stormen i 1999 væltede mange nåletræer og omkring 1990, hvor vi havde en række milde vintre, fik vi de røde rødgraner. Det er et tegn på en klimaskade, som vi fremover kan forvente vil ramme især rødgranen i endnu større grad,« siger professor J. Bo Larsen fra Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet.
Umiddelbart ser det måske ikke så slemt ud, men da rødgranen med 28 % af skovarealet er vores mest udbredte træart, og sitkagranen med over 7 % også er meget anvendt - og da disse to arter udgør rygraden i skovenes produktion af træ - er situationen alvorlig. Udover rødgran og sitkagran er el og ædelgran også i farezonen, når temperaturen stiger, stormene bliver kraftigere, og sommernedbøren reduceres. Den øvrige træbestand vil formentlig uden større problemer kunne klare sig i et forandret klima.
»Udfordringen bliver at forandre vores klassiske skove, der mange steder består af rene rødgranplantager, til mere varierede og blandede skove. I praksis betyder det, at vi nok skal halvere bestanden af rødgraner. Vi vil altså stadig kunne have rødgranen, men det skal være som en indblandingstræart, der vokser side om side med de stærkere løvtræer,« siger J. Bo Larsen fra Skov & Landskab.
Langvarig proces
En omlægning af skovbruget er en langvarig proces, der vil løbe over de næste 50 til 80 år. Det er dog en proces, der nogle steder allerede er sat i gang.
»De tiltag, der bedst muligt sikrer skoven mod klimaforandringerne, er i stor udstrækning identiske med principperne for den såkaldte naturnære skovdrift, som Skov- og Naturstyrelsen siden 2005 er gået over til i sine skove, der dækker ca. en fjerdedel af det danske skovareal,« siger professor J. Bo Larsen fra Skov & Landskab og fortsætter:
»Der er dog behov for, at udviklingen i den naturnære skovdrift følges tæt af ny forskning, som klarlægger, hvilke konsekvenser klimaændringerne medfører. En løbende overvågning af skovens udvikling og tilstand kan hjælpe med at påvise ændringerne tidligt. Men der er også behov for en målrettet informationsindsats og nogle nye incitamenter rettet mod f.eks. de private skovejere, der tilsammen ejer over halvdelen af skovarealet, så de i rette tid kan påbegynde en omlægning af skovdriften.«
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
Flere oplysninger fås hos:
Professor J. Bo Larsen, Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Telefon: 3533 1688, Mobil: 4010 6024, E-mail: jbl@life.ku.dk
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
Naturnær skovdrift sigter imod:
at føre skoven tættere på naturens egne vilkår
at skoven fornyer sig selv gennem naturlig foryngelse
at træerne fældes enkeltvist eller i grupper
at der ikke fældes større sammenhængende skovområder på en gang
at der bruges flere forskellige træarter i forskellige aldre i bevoksningerne
at der anvendes hjemmehørende og lokalitetstilpassede træarter
at der ikke anvendes pesticider
at der gives plads til mere vild natur og en større biodiversitet
at der udvises hensyn til fortidsminder og andre kulturspor
at den naturnære skov bliver spændende for publikum
at maskiner anvendes, så de ikke skader skoven
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
Skov & Landskab er nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, Landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign.
Katherina Ludvigsen, klu@life.ku.dk - siden er sidst opdateret d.2. april 2008