Klima og bæredygtighed > Nyheder > David slår Goliath i k...

14. april 2008

David slår Goliath i klima-debatten

Af professor og prodekan for formidling Katherine Richardson  

Ville du taget et fly, der har 10 pct. chance for at nå frem? Klimaforandringer - kan vi tillade os at løbe risikoen?

Hvis du tager til lufthavnen, og får at vide, at det fly vi skal med, har mindre end 10 % chance for at nå sikkert frem til vores destination, tager du så med?

Det er et relevant spørgsmål at stille i den nuværende klimadebat i medierne, hvor vi dagligt bombarderes med historier, som handler om klimaforandringer og som stritter i alle mulige retninger. Senest har en russer ifølge Jyllands-Posten spået en ny istid i midten af det 21. århundrede.

I sidste uge kunne man læse, at NASA i USA har opdaget, at isen ved Antarktis smelter hurtigere end hidtil antaget. Det betyder, at omfanget af de vandstandsstigninger, som verdenen kan forvente at se inden det 21. århundrede, kan blive langt større, end FN's klimapanel (IPCC) forudsiger.

Ugen forinden kunne man i fjernsynet se, at en dansk forsker mener, at betydningen af solens aktivitet er undervurderet i IPCC's forudsigelse om klimaforandringer. Hvis han har ret, kan det betyde, at vores udledning af drivhusgasser ikke er så vigtig for klimaudviklingen, som de fleste klimaforskere mener.

Dette tilfældige udpluk fra de danske medier over de sidste par uger viser tydeligt, at vi i dag betragter truslen om menneskeskabte klimaforandringer som et forudsigelsesproblem - hvor sikre er vi egentlig på, at menneskenes aktiviteter bidrager væsentligt til de klimaforandringer, vi oplever i dag? Men det er den helt forkerte indgang! Truslen om klimaforandringer er en risiko og ikke et forudsigelsesproblem.

Man hører tit - som ovenfor omtal ofte med henvisning til artikler i dagspressen - det argument imod iværksættelse af CO2-reducerende initiativer, at forskerne ikke engang er "helt sikre" på klimaforandringer. Lad os slå fast med det samme: Man kan aldrig være 100 % sikker på noget som helst!

Enhver ved inderst inde, at det ikke engang er 100 % sikkert, at man kommer til at vågne op i morgen! Mediernes håndtering af klimaforandringer underbygger blot den kendsgerning, at intet er 100 % sikkert.

Man vil altid kunne finde en håndfuld forskere, som er uenige i den forståelse, som hovedparten af forskerne har. Man kan sågar stadig finde forskere, der ikke mener, at rygning er skadeligt for helbredet! Det er også vigtigt for den videnskabelige proces, at disse "skeptikere" findes, for man kan aldrig være 100 % sikker på, at en af disse forskere ikke har opfundet den vise sten.

Men at tilhøre et holdnings-mindretal betyder ikke nødvendigvis, at man har ret! Det virker til tider som om, når man følger klimadebatten i medierne, at det faktum bliver glemt. God journalistik er kendetegnet ved, at den belyser alle sider af en historie, og "Davids" historie har langt mere menneskelig appel end "Goliats".

Derfor ser man ofte den enkelte forsker, hvis holdninger er i strid med de gængse, fremstillet som en helt. Forskeren har lettere ved at få spalteplads, end forskere med mere "kendte" holdninger, netop fordi vedkommende præsenterer en ny "vinkel" på en gammel historie.
Derfor kan det være svært for dem, der udelukkende følger klimadiskussionen gennem medierne at få øje på, at langt de fleste klimaforskere er overbevidste om alvoren i klimaforandringerne, samt at vi mennesker har et væsentligt ansvar for disse forandringer.

Hvad bør vi gøre?
Frem for at behandle truslen om klimaforandringer som et forudsigelsesproblem, som de danske medier gør i dag, bør samfundet betragte dem som et risikoproblem. Hvor stor en risiko er samfundet villig til at tage i forhold til evt. menneskeskabte klimaforandringer?

Normalt er vi i vores samfund, når der er noget, som vil have katastrofale konsekvenser for samfundet, villige til at betale meget for at forhindre at det sker, selv hvis risikoen er lille (hvor stor er risikoen egentlig for, at Al-Qaida slår til i Tirstrup Lufthavn?).

Intet er som sagt 100 % sikkert. Imidlertid vurderer FN's klimapanel, som består af over 2500 forskere fra hele verden, og som ikke kun baserer deres udtalelser på deres egne men også på forskningsresultater fra flere tusinde andre forskere, at der er mindst 90 % sikkerhed for, at menneskenes aktiviteter er hovedårsagen til den globale opvarmning.

Med andre ord er der mindre end 10 % chance for, at de ændringer, som vi ser i vores klima i dag, ikke skyldes vores egne aktiviteter. Og for at svare på spørgsmålet som indledte mit debat-indlæg. Ville du tage med et fly, hvis får at vide, at det har mindre end 10 % chance for at nå sikkert frem? Selvfølgelig ikke!

Det hører til den videnskabelige proces, at man ikke kan udelukke, at de (forholdsvis få) forskere, som tvivler på alvoren i truslen om menneskeskabte klimaforandringer kan have ret, men kan vi tillade os på vores efterkommers vegne, at løbe den risiko?