12. september 2008

Klimaforandringer bringer nye sygdomme til Danmark

Debatten om global opvarmning har hidtil fokuseret på miljøet, men klimaforandringerne kommer også til at ramme os på helbredet. Eksempelvis vil tropesygdomme brede sig nordpå. Professor efterlyser øget forskning i nye lægemidler.

Af Stine Rasmussen

Global opvarmning og smeltet indlandsis vil få stor indflydelse på forbruget af lægemidler og skabe behov for at forske i nye lægemidler. Det vurderer Bent Halling-Sørensen, der er professor ved Institut for Farmaci og Analytisk Kemi på Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet.  

– Farmaceutisk forskning hænger sammen med klima og miljø på flere måder. I et varmere klima vil vi for eksempel være mere eksponerede for nye bakterie- og virusbaserede sygdomme, hvilket kræver nytænkning i udviklingen af lægemidler, siger Bent Halling-Sørensen.

Tropiske tilstande

Der er risiko for, at flere tropesygdomme som malaria, gul feber og centraleuropæisk hjernebetændelse ikke vil være et særsyn i Danmark om 20-40 år, hvis prognoserne om øgede sommertemperaturer holder.  Sygdommene er allerede set i øget forekomst i blandt andet Holland, Canada og USA.

Malariamedicin

Men de eksisterende lægemidler til forebyggelse og behandling af tropesygdomme er ikke gode nok i dag. Det gælder eksempelvis malariamedicin. Bent Halling-Sørensen påpeger problemerne ved de eksisterede malariamidler, som især gælder behandling af børn og gravide:

– Hånden på hjertet – hvem i Danmark vil fodre deres børn med malariamedicin dagligt som forebyggende behandling? Det kan få store helbredsmæssige konsekvenser med de lægemidler, der findes på markedet i dag. Derfor er jeg er sikker på, at malariaforskningen pludselig vil opleve et sandt boom. Der er stort behov for nye tropelægemidler, man kan indtage dagligt uden bivirkninger, erklærer han.

 

Solfaktor

Global opvarmning giver også flere soltimer, og derfor øges risikoen for hudkræft, hvis man opholder sig i solen uden at beskytte sig. Det har man set en effekt af i lande som Australien. For at imødegå risikoen, er der behov for udvikling af nye og bedre lægemidler end de eksisterende til behandling af hud- og modermærkekræft – eksempelvis cremer der stimulerer hudens immunforsvar.  I den mindre dramatiske afdeling kan den vestlige verden formentlig forvente vækst i tilfældene af høfeber og andre allergiformer, mener Bent Halling-Sørensen.

– Øget luftforurening øger risikoen for allergi, og en øget vandstand, som skyldes længere perioder med regn, vil give øget eksponering til en lang række vandbårne bakterier. Også det vil kræve nytænkning på lægemiddelområdet, mener professoren.

Temperaturens betydning

Både et koldere og et varmere klima kan få indflydelse på lægemiddelforbrugsmønstre:

– Sydeuropa har set flere voldsomme hedebølger i de senere år, og det har betydet, at ældre mennesker simpelthen er omkommet i varmen – ofte fordi de glemmer at drikke, samtidig med deres behandling af hjerte- eller lungesygdom ikke reguleres i takt med temperaturen, siger Bent Halling-Sørensen.

Når det gælder kulde, er risikoen en anden. Udsættes man i højere grad for kulde, kan det give øget risiko for blodpropper. Kuldestress kan nemlig resultere i, at blodet løber langsommere gennem kroppen.

Klimastress og kønshormoner

Global opvarmning kan give højere koncentration af hormonforstyrrende stoffer i udløb på rensningsanlæg på grund af lavere vandtilførsel. Ud over de industrielt fremstillede kemiske stoffer, der mistænkes for at kunne forstyrre hormonbalancen og nedsætte frugtbarheden, så udskiller mennesker og dyr også naturlige hormoner med urinen, som kan påvirke naturen i høje koncentrationer. Forskerne har den hypotese, at såkaldt klimatisk stress påvirker både mennesker og dyr, så de bliver mere sårbare for eksponering af netop hormonforstyrrende stoffer.  På Institut for Farmaci og Analytisk Kemi er Bent Halling-Sørensen med på et forskerhold som arbejder på at undersøge, hvordan kombinationen af hormonforstyrrende stoffer og klimastress påvirker mennesker og dyr.  

– Vi vil undersøge eksponeringen af dyr og mennesker med hormonforstyrrende stoffer under ændrede klimatiske forhold – pludselig varme- eller kuldestress. Hormoner og hormonreceptorer er nemlig væsentlige for regulering af kroppens tilpasninger – eksempelvis til varme og kulde, fortæller Bent Halling-Sørensen.

Perspektiver

Han ser masser af perspektiver for klimaforskning med farmaceutisk sigte og opfordrer til tværgående projekter og samarbejde.
– Det er vigtigt, at de forskellige videnskabelige områder supplerer hinanden på klimaområdet. Det vil styrke forskningen og vise nye veje, at der hele tiden præsenteres nye vinkler på stoffet.