Klima og bæredygtighed > Nyheder > Opvarmningnen forsætter
18. august 2008
Opvarmningnen forsætter
Af Professor Ole John Nielsen, Kemisk Institut, Københavns Universitet.
Frede Vestergaards artikel i Weekendavisen 11. juli 2008, baseret på interview med Ole Humlum fra Universitetet i Oslo, bringer en uskøn blanding af videnskabelig korrekte udsagn, og informationer der ikke er korrekte og som bør korrigeres.
I artiklen viderebringes Humlums kritik af det der beskrives som en politisk styring af det internationale klimapanel IPCC’s videnskabelige resultater. Det påstås den politiske indflydelse på udformningen af IPCC’s summary for policy makers ligeledes afspejler en politisk kontrol af de tekniske dybdegående rapporter der ligger til grund herfor. Samtidig fremføreres det, at forskere med meninger der afviger fra IPCC’s linie, ikke kommer i betragtning ved sammensætningen af panelet.
Selvfølgelig er det utrolig svært at holde politik og forskning adskilt. Men det er en misforståelse at antage IPCC som en politisk organisation. IPCCs informationer er selvsagt relevante for politikkerne. Men IPCC siger ikke hvad politikkerne skal gøre, men derimod hvad der kan ske hvis man følger givne scenarier. Jeg har kun deltaget i at skrive på én IPCC rapport. I dette tilfælde blev den videnskabelige rapport udarbejdet først ,og blev ikke ændret efter at Summary for Policymakers blev udformet. Det er klart at summary for policymakers bliver et udtryk for mindste fællesnævner – det som repræsentanterne på det afsluttende møde kan blive enige om. Hvis Ole Humlum vil fastholde sin påstand om at den oprindelige videnskabelige rapport er blevet ændret udelukkende for at tilpasse sig Summary for Policymakers, så opfordres han til at fremføre udførlig dokumentation herfor.
IPCC gennemgår al videnskabelig information vedrørende klima, publiceret i den såkaldte peer-review litteratur. For seriøst at kunne vurdere disse forskningsresultater forventes det naturligvis, at man selv er en aktiv publicerende forsker. Ønsker en sådan forsker at deltage i IPCCs arbejde er jeg sikker på, at dette vil kunne lade sig gøre.
I artiklen insinuerer Ole Humlum desuden at medlemmerne af IPCC ikke ved at vanddamp og skyer er af betydning for klimaet. Dette er naturligvis ikke tilfældet. Det der bekymrer de fleste klimaforskere er den hastighed hvormed vi ændrer jordens strålingsbalance ved den øgede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Netop den store usikkerhed, som Ole Humlum selv påpeger, er grunden til at mange bekymrer sig om klimaændringer.
Usagligt at se på 1998-2007 trenden af den globale overfladetemperatur som klimaindikator
Ole Humlum erklærer sig enig i at man ikke kan betragte 1998-2007 temperatur variationen isoleret, men han gjorde det alligevel. Det giver ikke mening at bruge gennemsnittet af globale overfladetemperatur som klimaindikator over så kort en tidsperiode. 1998 var et ekstremt varmt år, hvis man ser på overfladetemperaturen isoleret set – det skyldtes at oceanernes varmeindhold blev reduceret det år. Siden 1998 er oceanernes varmeindhold steget støt – dvs. samlet set bliver Jordkloden varmere som forudsagt af IPCC. Forskellige årsager kan indenfor en kortere årrække give ophav til en omfordeling af varme mellem oceaner og atmosfæren; det rykker dog ikke ved den langsigtede opvarmningstrend som gælder både atmosfære og oceaner.
Skal vi handle eller lade stå til?
Der er mange ting om klimasystemet vi ikke kender godt nok. Men der er også mange ting vi ved med stor sikkerhed. At bruge uenighed i detaljer om temperatur-måling og -beregning som undskyldning for ikke at tager problemstillingen alvorligt virker meget søgt. Vi kender udviklingen i koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Vi hvordan den øgede koncentration påvirker strålingsbalancen. Vi ved ikke præcist hvordan dette vil påvirke klimaet. Ole Humlum mener på den baggrund at det er fornuftigt at ikke at gøre noget. Jeg mener, at det er fornuftigt at gøre noget ved et potentielt globalt problem, og om ikke andet så kan vi gøre os uafhængige af fossilt brændsel.